Hæv værdien af kornproduktionen

Hæv værdien af kornproduktionen - SEGES Projektsitet

Formålet med projektet er at skabe en merværdi for dansk kornproduktion, samtidig med, at klima- og miljøpåvirkningerne pr. produceret enhed reduceres. Projektets mål er at øge udbytte og kvalitet i danskproduceret korn. Det opnås ved at adressere en række emner på nye måder, hvor der arbejdes med sorternes genetik og markens rumlige variation samt fosforforsyningen.

Projektet indeholder fem arbejdspakker (AP). I AP1 undersøges vinterhvedesorternes evne til at producere protein ved forskellige kvælstofniveauer, og i foderrug undersøges gødningsstrategier til maksimering af udbytte og protein. Det skal lede til en øget produktion af protein og en højere kvalitet af kornet. Den optimale anvendelse af efterafgrøder for at maksimere udbyttet i den efterfølgende vårbyg afdækkes. I AP2 undersøges jorde med skjult fosformangel, dvs fosformangel man ikke umiddelbart kan forudsige ud fra analyser af jorden. Målet er at forudse, på hvilke arealer kornafgrøder kan have gavn af en startgødskning med fosfor. I AP3 udnyttes den stigende mængde af satellitdata, der er til rådighed, til at forudse markvariation i proteinindhold og udbytte før høst, for at målrette kvælstofgødskning i marken og øge værdien af det i produktionen. I AP4 måles kvælstofudvaskningen i et sædskifte, og mulighederne for at mindske kvælstofudvaskningen med bl.a efterafgrøder afdækkes. I AP5 sættes projektets resultater i relation til miljøreguleringen i en række Nordeuropæiske lande. Der planlægges afholdt en international workshop, hvor miljøreguleringen diskuteres. Ca. 60 pct. af projektets aktiviteter fokuserer på proteinproduktion i korndyrkningen.

Det forventes, at effekten af projektet vil være en større proteinproduktion pr. ha, en forøgelse på 50 kg protein pr. ha, svarer til 25.000 ton ekstra protein på hvedearealet alene. En anden væsentlig effekt er større udbytter på jorde med skjult fosformangel, og en mere målrettet fosforgødskning.

Artikel til Magasinet Mark, juni. Om valg af efterafgrøde.
Nanna Hellum, SEGES, fortæller om forsøg med efterafgrøder og hvorfor klimaet påvirker efterafgrødernes effekt.
I 2020 er der gennemført i alt 19 forsøg med efterårsgødskning af vinterhvede. Forsøgene er fordelt på tre forsøgsserier.
Når du overvejer, om det kan være en god idé for dig at så vinterhvede tidligt i efteråret, er det vigtigt at være opmærksom på fordele og ulemper ved tidlig såning.
SEGES har indsamlet oplysninger om en række miljøregler relateret til landbrug i et regneark, så reglerne for de 6 lande kan sammenlignes.
I 2020 er der gennemført syv forsøg med fosfor til vårbyg i samarbejde med LandboNord og Aarhus Universitet.
Video på Facebook som opfordre landmænd til at tjekke udbytteprognosen i CropManager, og give os feedback på om forudsigelsen har ramt det målte udbytte i 2020.
Formålet med forsøget er at belyse virkningen af forskellige virkemidler til begrænsning af kvælstoftabet på både høstudbytte, afgrødekvalitet og kvælstofudvaskning igennem et sædskifte.
Vinterhvedesorter har forskellig væksttype og vækstrytme gennem vækstsæsonen, og de opbygger deres udbytte på forskellig vis.
Enkornssåning er et system, der alm.vis sættes i.f.m. afgrøder som sukkerroer og majs. Der er gennemført forsøg med enkornssåning af korn forskellige steder i verden. SEGES har i år været tovholder på forsøg med enkornssåning af korn fire steder i landet.